Om HypnoCollege

Mit navn er René Frederiksen. For 15 år siden uddannede jeg mig som hypnoseterapeut med forventninger om at bruge det til at styrke mine kompetencer som leder i min IT-virksomhed. Men efter min første prøveklient var jeg overbevist om, at hypnose var det, jeg skulle arbejde med.

Jeg startede min egen klinik, og oplevede gang på gang hvor stor en forskel jeg kunne gøre for mine klienter. Den gode følelse giver jeg nu videre ved at uddanne nye hypnoseterapeuter under navnet HypnoCollege.

Rene Frederiksen, HypnoCollege

HypnoCollege tilbyder en række forskellige uddannelser til både begyndere og uddannede hypnoseterapeuter. Det er vigtigt for mig, at mine elever kan få en personlig oplevelse, og at de bliver mødt i øjenhøjde - derfor har jeg altid max. 15 personer på et kursus, så jeg har god tid til at coache alle individuelt.

Jeg er certificeret under en række forskellige skoler, heriblandt National Guild of Hypnotists (NGH), Scandinavisk Akademi for Hypnose og Hypnoterapi (SAHH), Hypnosis Motivation Institute (HMI) og International Association of Counselors & Therapists (IACT). Derudover er jeg blevet undervist af en lang række af internationalt anerkendte hypnoseterapeuter som Gil Boyne, Gerald Kein, Cal Banyan og mange flere.

Jeg ønsker at bruge min viden, erfaring og netværk til at give mine elever den bedst mulige start i hypnoseterapiens verden. Mit håb er, at mine elever får lov til at mærke samme gode følelse, som jeg selv får, når jeg har gjort en forskel for en klient.


René Frederiksen er certificeret instruktør under NGH
 
 

Det siger mine elever om mig

“Rigtigt dejligt sted at tage sin hypnose-terapeut uddannelse. Stedet er dejligt, godt undervisningslokale, rigtig godt materiale, skrevet på en god måde. René brænder for sit fag, og det kan man mærke hele vejen igennem. Han er en fantastisk underviser, og forstår at formidle lærestoffet på en god og levende måde. Jeg føler mig rigtig godt klædt på til at komme i gang med min nye lærdom.“
-
Sanne Linea Sjøstrøm

”HypnoCollege kan varmt anbefales. René er meget omsorgsfuld og opmærksom. Også på elever, som enten trænger til et "spark" eller "hænger i bremserne". En fantastisk god undervisning med god sammenhæng. Grunduddannelsen er koncentreret og 100% effektiv. Det giver bedre mening, at kurset er samlet på 9 dage end at tage kurserne over flere enkeltstående dage. Utroligt, at den enkelte kursusdeltager kan rumme så megen viden og flytte sig så meget.”
-
Erik Sinkbæk

“Jeg er uddannet faglærer/NLP træner, og er til daglig underviser i personlig udvikling indenfor mange felter. Mit ønske var at vække hypnosedelen, så jeg bedre kunne bruge dette i min dagligdag som underviser og coach.

Jeg vil rose kurset og René som instruktør - vi blev “kastet” ud i opgaver, bl.a. hypnoser og terapi. At vi blev kastet ud i opgaver er kursets stærke side. Og det vil virke for alle typer personer. Kvaliteten er afgørende for mig som coach, og min oplevelse er helt klart, at René og HypnoCollege tænker i kvalitet, først og fremmest ift. klienter.

Jeg vil hermed give mine bedste anbefalinger til Aalborg HypnoCollege.”
-
Søren Christiansen

Læs flere af kursisternes
oplevelser på Trustpilot.